Behandlinger
Forside / Behandlinger
Jeg tilbyder en række forskellige behandlinger:
Hvad skal du have med?
Til behandlingerne på nær biopatien, skal du have et lagen med. Ved forglemmelse af eget lagen kan du tilkøbe brug af et rent lagen til 25 kr.
Bestil en tid
Du er altid mere end velkommen til at skrive eller ringe til mig, inden du bestiller en tid.
Jeg forbeholder mig retten til at sende dig til lægen eller andre undersøgelser, hvis jeg føler der er behov for yderligere test.
Afbud skal gives senest 24 timer før din tid.
Ved afbud senere end 24 timer eller ved udeblivelse, udløses et gebyr på 50 % af behandlingsprisen
Lige nu leder jeg efter et lokale at leje, så kører jeg hjem til dig, hvis du bor 50 km. +/- fra Greve. Jeg tager 1,96 kr. pr. km. ud over prisen for behandling.
Biopati
En biopatisk behandling går ud på at styrke kroppens eget potentiale til en række problemstillinger for at kunne blive frisk og optimalt fungerende igen. I biopatien bliver der brugt århundredes sunde fornuft og metoder, sammen med moderne viden om kroppens anatomi, fysiologi og sygdomslærer.
Årsagerne til problemstillingerne kan være mangfoldige. Nogle udfordringer kan vi hjælpe ved at skabe mere balance og fjerne de belastende faktorer som skaber ubalancerne.
Måske kan du have arvet en flok gener, som gør det lidt sværere for netop dig at føle dig på toppen, men meget kan blive lettere i hverdagen ved at kigge på dit liv og din krop som en helhed, og se på, hvor vi sammen kan beslutte, at der kan gøres noget for at optimere situationen.
Biopater symptombehandler ikke, men kigger på de belastende årsager og kigger efter den dybere årsag til at udfordringerne er opstået.
En biopatisk behandling er en proces, hvor vi sammen skaber et program, som passer til dig. Det er dit personlige program og passer til dine behov set fra min vinkel som zoneterapeut, biopat & naturopath ibm.
Med i prisen er mails og telefonsamtaler, hvis du har brug for det men ellers er det godt at komme igen efter en måneds tid, så vi fortsat kan lave et individuelt program til dig.
Et program vil kunne bestå af vitamin- og mineralterapi, kostændringer, reguleringsterapi i form af urter og homøopati og immun- og symbioseterapi. Der kan også her blive anbefalet støtteterapi i form af øreakupunktur, zoneterapi mm. Alt sammen for at skabe den bedste støtte i dit forløb.
En biopatisk konsultation tager cirka en time til halvanden.
Øreakupunktur
Øret afspejler vores kroppes organer og organsystemer. Som støtteterapi kan vi støtte kroppen, alt efter hvad du har behov for.
Ubalancer kan hjælpes ved det tilsvarende punkt i øret. Ikke alle problemstillinger kan helbredes med øreakupunktur, men der kan ofte ses lindring eller bedring efter et par behandlinger.
Der startes ud med en snak om, hvad du har behov for, hvorefter bestemte punkter udvælges nøje, for at give den bedste behandling for dig.
Et forløb med flere omgange anbefales. Ubalancer kan ikke behandles med én konsultation, men vil kunne hjælpes med flere opfølgende konsultationer.
Selve behandlingen tager mellem 35 – 40 min. som er at sætte nålene ind og hvile med nålene i ørerne. Den første behandling er der en konsultation på ca. 30 min, så vi afstemmer hvad du ønsker nålene for.
Nogle af de ubalancer øreakupunktur kan hjælpe med er uro, stress, søvnforstyrrelser, kulde/varme-problematikker, tankemylder, smerter, hormonelle problemer, spændinger, hovedpine, migræne, manglende energi og fordøjelsesproblemer.
Zoneterapi
Ligesom ved øret, afspejler fødderne også kroppens anatomi. Zoneterapi er en refleksterapi, hvor ubalancer afhjælpes ved trykken på fødderne. Trykken på fødderne vil støtte kroppen i at genskabe balance i kroppen.
I den kinesiske tankegang kigges der på meridianbaner, organuret og femelementsteorien. Dette er ikke det eneste som kigges på, da vi også skal bruge viden om kroppens anatomi, som sanseorganer, organer og muskler til at hjælpe med ubalancerne.
Zoneterapi er en mildere form for støtteterapi end øreakupunktur.
Det tager ca. 50 min. Dette er kun behandlingstiden, her skal der også den første gang være en konsultation på omkring 30 min.
Er du allergisk for mandel- eller hybenkerneolie, så er du mere end velkommen til at tage din egen olie med. Olien er vigtig, så det bliver behageligt for dig – og for mine fingre.
Nogle af de ubalancer zoneterapi kan hjælpe med er spædbarnskolik, uro i kroppen, fordøjelsesproblemer, smerter, insomnia, spændinger, hovedpine, hormonelle ubalancer, graviditetsproblemer, energiproblemer, ødemer, ubalancer i immunforsvaret, tankemylder og meget mere.
Baby/børnezoneterapi
Zoneterapi til babyer og børn er en meget blid og mild, dog effektiv behandlingsform.
Behandlingen foregår med tryk, som er blide, på fødderne og ben.
Mange børn og babyer kan godt lide zoneterapi.
Zoneterapi for babyer og børn kan være effektivt til fordøjelsesproblemer, luftvejssystemet, nervesystemet samt give ro og velvære for din lille.
Behandlingen støtter op om en mere balanceret og rolig hverdag for babyen/barnet.
I/du får både vejledning til at støtte op om forløbet.
Der sættes også tid af til nus, kram, bleskifte og amning.
Ansigtszoneterapi
Behandlingen tager ca. 35 min.
Der vil blive tilbudt et pandebånd så dit hår ikke bliver olieret. Du skal dog være opmærksom på, at nogle steder vil olien ramme håret.
Er du allergisk overfor mandel- eller hybenkerneolie, er du mere end velkommen til at tage din egen olie med. Olien er vigtig, så det bliver behageligt for dig og for mine fingre.
Jeg starter behandlingen ud med at rense ansigtet, så alt den udefrakommende forurening, som vi støder på og ikke kan undgå, bliver fjernet. Jeg bruger IVY aïa til rensningen, men du er velkommen til at tage din egen med.
Nogle af de ubalancer ansigtszoneterapi kan hjælpe med er spændinger, uro, tankemylder, smerter, fordøjelsesproblemer og andre ubalancer i kroppen.